Gå til hovedindhold
Hjælp til alle
IT-program

Serviceportalen

Har du brug for hjælp til IT-udstyr eller systemer? Serviceportalen er din indgang til at bestille nyt udstyr, aflevere det gamle, få support og finde vejledninger – alt sammen for at gøre din arbejdsdag lettere.

Indhold

    Find vejledninger i Vidensbasen 

    Mangler du vejledninger til dit IT-udstyr eller de programmer, du bruger i hverdagen? Vidensbasen på Serviceportalen er stedet, hvor du finder hjælp til både opsætning og brug af IT-udstyr og systemer. Her ligger alle vejledninger samlet, så du nemt kan finde svar og løsninger – uanset om det drejer sig om at tilføje en printer i Citrix, tilføje en SharePoint-gruppe som genvej til dit OneDrive, hvordan du logger korrekt af Citrix, hvordan du opsætter din iPad, iPhone eller Android enhed eller noget vedr. kommunens mest udbredte IT-programmer som Outlook og Teams.

    Find hjælp og vejledning i Vidensbasen på Serviceportalen.

    Hvis du ikke finder den hjælp, du søger i Vidensbasen, kan du oprette en sag via Serviceportalen.

    Opret en sag i Serviceportalen

    Har du brug for hjælp fra IT-support, Acadre- og CURA-administratorer eller pedellerne er det muligt at oprette en sag i serviceportalen.

    Hvorfor skal der oprettes sager?

    Statistik og overblik

    Når sager oprettes i portalen, kan vi følge med i antal henvendelser, svartider og typer af problemer. Det giver os mulighed for at forbedre servicen og prioritere ressourcerne bedre.

    Dokumentation

    En sag sikrer, at din henvendelse bliver dokumenteret korrekt og ikke går tabt i mails eller mundtlige beskeder.

    Effektiv opfølgning

    Du kan følge status på din sag og kommunikere direkte med den relevante afdeling.


    Sådan får du adgang

    Du kan tilgå IT-serviceportalen via:

    Citrix

    Her ligger portalen som en genvej.

    Din lokale pc, mobil eller tablet

    Her findes også genveje, som kan bruges, hvis du ikke har adgang til Citrix.

    Bemærk: Når du bruger ikonet udenfor Citrix, skal du logge ind med dit brugernavn og adgangskode.