Gå til hovedindhold
Hjælp til alle
Sundhedsordningen

Psykologisk krisehjælp

Find information om psykologisk krisehjælp og rådgivning her på siden.

Indhold

    Redskaber til håndtering af episoder

    Afhængig af situationens karakter, er der forskellige redskaber, der kan benyttes. Det er kun ledere, som må rekvirere psykologisk krisehjælp.

    Psykologisk krisehjælp

    Medarbejderne er arbejdspladsens vigtigste ressource overalt i Haderslev Kommune. Derfor er det afgørende, at arbejdspladsen er klar med en effektiv og hurtig indsats, når en medarbejder oplever situationer, der er psykisk og følelsesmæssigt belastende.

    Haderslev Kommune har derfor indgået aftale med Nordisk Krisekorps, som er et firma, der tilbyder psykologisk rådgivning til enkeltpersoner og grupper. Det betyder, at kommunen i kraft af samarbejdsaftalen har adgang til en stab af højt kvalificerede psykologer, som alle er universitetsuddannede.

    Kontakt Nordisk Krisekorps vagttelefon: 60 11 11 44.

    Der er mulighed for at rekvirere psykologhjælp til akutte såvel som ikke-akutte hændelser, og som hidtil er det rekvirenten der afholder udgiften.

    Det er altid lederen, der rekvirerer psykologhjælpen.

    Ulykker, fysisk/psykisk vold, røveri eller dødsfald er voldsomme oplevelser, hvor det kan være nyttigt at få professionel hjælp. Psykologisk Krisehjælp er hurtig og tidsbegrænset hjælp fra psykologer, som er specialiseret i kriserådgivning.

    Krisehjælpen fokuserer på at genoprette ressourcerne hos den person, som har haft en voldsom oplevelse, og på at mobilisere støttefunktioner på arbejdspladsen.

    Hjælpen rekvireres ved at ringe til Nordisk Krisekorps vagttelefon: 60 11 11 44 . Der etableres kontakt til en psykolog og responstiden er max. 4 timer.

    Psykologisk rådgivning kan omfatte både ansatte. pårørende eller andre, som rekvirenten ønsker at tilbyde hjælpen til. Psykologisk rådgivning omfatter hjælp i forbindelse med psykiske belastninger, hvor der ikke er behov for akut krisehjælp.

    Årsagen til hjælpen kan fx. være belastninger som følge af stress, samarbejdsproblemer, skilsmisse og andre samlivsproblemer, sygdom, misbrug, dødsfald, omstrukturering og fyring.

    Psykologisk rådgivning kan tilbydes medarbejdere, som er sygemeldte, samt tilbydes for at forebygge en sygemelding

    Responstid til kontakt til psykolog er max. 12 timer. Første samtale foregår normalt inden for fire dage eller efter nærmere aftale med rekvirent.

    Ring til Nordisk Krisekorps vagttelefon: 60 11 11 44

    Vi har en samarbejdsaftale med Nordisk Krisekorps, som kan kontaktes både ved akutte og ikke-akutte hændelser. 

    Det er altid lederen der rekvirerer psykologhjælpen.

    Psykisk førstehjælp

    Psykisk førstehjælp er den hjælp, der ydes i forbindelse med eller lige efter en voldsepisode, en krænkende handling eller en traumatisk hændelse.

    Formålet med den psykiske førstehjælp er, at de(n) voldsramte hurtigst muligt får bearbejdet oplevelsen, så eftervirkninger og mere kroniske reaktioner modvirkes.

    Psykisk førstehjælp kan ydes fra den nærmeste leder eller kollegaer.

    • Giv tryghed, forståelse og omsorg
    • Hjælp den ramte til at tale om oplevelsen – lyt og snak episoden igennem.
    • Accepter den ramtes følelsesmæssige reaktioner – undgå at bebrejde, bagatellisere eller latterliggøre.
    • Sørg for at den ramte bliver fulgt hjem eller at eventuelt pårørende er underrettet, så den ramte, ikke er alene, når denne kommer hjem.
    • Vær sikker på, at pårørende er orienteret om situationen og de mulige eftervirkninger.
    • Hjælp til med eventuelle praktiske forhold (fx afhentning af børn)
    • Aftal, hvem der holder kontakten til den ramte ved eventuel efterfølgende sygdom.
    • Giv udtryk for dine følelser og fortæl om hændelsen. Undgå at isolere dig.
    • Brug dine kolleger, venner og familie til at støtte dig. Undgå at være alene det første døgn.
    • Erkend, hvis du har psykiske følgevirkninger af en voldssituation og brug kommunens krisehjælp.
    • Gå tidligst muligt på arbejde igen – det er ofte nyttigt at være sammen med andre, som har oplevet det samme.

    Debriefing

    Debriefing kan benyttes i tilfælde, hvor det vurderes, at der er behov for, at teamet får talt en oplevelse igennem. Debriefingen faciliteres af en leder eller medarbejder, der ikke har været involveret i den episode debriefingen omhandler.

    Herunder ses en model for, hvordan man kan facilitere en debriefing. 

    Formål

    • Skabe struktur ved tydelig start og afslutning
    • Minimere utryghed ved formålet med debriefingen.

    Sæt rammen

    • Vi har x tid til vores rådighed.
    • Vi følger op d. x
    • Min rolle som facilitator/debriefer
    • 5 faser i debriefingen, hvor vi kommer rundt om
    • Anerkend forskellige reaktioner og følelser/holdninger til hændelsen
    • Mulig individuel hjælp, hvis der opstår reaktioner efterfølgende (leder, krisepsykolog etc.)

    Formål 

    • Skabe helhed og fælles forståelse.
    • Få talt ud om episoden.
    • Det er vigtigt at debriefingen kun stiller spørgsmål og ikke kommer med råd eller egne erfaringer.

    Indhold 

    Afdæk det faktuelle: 

    • Hvad skete der?
    • Hvem gjorde hvad?
    • Hvem sagde hvad og hvornår?
    • Hvor var du/I placeret i rummet?

    Husk kun at stille spørgsmål til det faktuelle i denne fase.

    Formål

    • Skabe sammenhængende forståelse.
    • Hjælpe med at forstå baggrunde for de beslutninger, der blev taget, og de ting, der blev gjort i situationen

    Indhold

    • Hvad tænkte du?
    • Hvad tænker du/I nu?
    • Hvad lykkedes godt i situationen?

    Formål

    • Forebygge undgåelsesadfærd
    • Mobilisere fælles støtte i gruppen/teamet.
    • Forebygge grublerier og selvbebrejdelser.
    • Øge egne og gruppens mestringsressourcer.

    Indhold

    • Hvilke reaktioner havde du/I i situationen?
    • Hvilken reaktion har du /I nu?
    • Har du /I oplevet lignende situationer?
    • Hvad har virket godt for dig/jer de andre gange?
    • Ved du/I hvilke reaktioner du typisk får efter en lignende hændelse?
    • Og ved du/I hvad du/I har behov for?

    Formål

    • Hjælp til at deltagerne selv kan strukturere hændelsen. 
    • Reduktion af stress og frygtaktiverende processer.
    • Opsummering af det lærte.
    • Sikre fremtidig håndtering og evt. yderlig hjælp.

    Indhold

    Normalisering og afslutning

    • Hvordan vil du/I gerne have, at jeg følger op efter vores samtale?
    • Hvem ønsker du/I ellers opfølgning fra?
    • Husk at udfylde skemaet for uacceptabel adfærd og få hændelsen registreret i Insubiz (Leder/AMR)

    Debrieferen vurderer, om den/de der har været involveret i hændelsen, har brug for yderligere hjælp udover det, de har bedt om. Debrieferen kontakter ledelsen, hvis det vurderes at være tilfældet.

    Debriefingen afsluttes: Efter debriefingen anerkendes og fremhæves alle de positive elementer i forhold til indsatsen.