Gå til hovedindhold
Leder

Uddannelseskrav til ledere i Haderslev Kommune

Som leder skal du have en kompetencegivende uddannelse. Hvornår en uddannelse er kompetencegivende er betinget af ledelsesniveauet. Det er derfor relevant for dig som leder at have kendskab til de kompetencegivende uddannelser.

Indhold

    Oversigt over uddannelseskrav til ledere

    I Haderslev Kommune er det blevet beslutter, at ledere skal have en kompetencegivende uddannelse (direktionsmøde d. 31/1/2017). Hvornår en uddannelse er kompetencegivende afhænger af lederniveauet. 

    Her kan du se, hvilken uddannelse vi forventer, at vores ledere har afhængigt af ledelsesniveau:

    • Ledelsesniveau 1-3: Relevant Masteruddannelse
    • Ledelsesniveau 4: Diplom i ledelse 
    • Ledelsesniveau 5-6: Grundlæggende lederuddannelse

    Betingelserne for deltagelse i lederuddannelser er:

    • Er niveau 1-6 leder
    • Deltager i Haderslev Kommunes interne ledertilbud, som forventeligt forløber parallelt med denne

    Der lægges vægt på den kompetencegivende lederuddannelse:

    • På de ledere, som ikke er kommet i gang med en kompetencegivende uddannelse ud fra uddannelsesrammen.
    • På de ledere, der har afbrudt deres uddannelse med det formål, at uddannelsen så vidt muligt færdiggøres, eller at der alternativt aftales anden form for kompetenceudvikling.

    Udgangspunktet for lederne er, at de har en af de førnævnte uddannelser (relevant Masteruddannelse, DIL eller grundlæggende lederuddannelse). Men, der kan være andre aktorer, som kan have indvirkning på valg af uddannelse:

    • Anciennitet indenfor ledelse - ny eller erfaren leder
    • Private forhold – Hvor i livsfaserne den enkelte befinder sig
    • Uddannelsesbaggrund – Har man tidligere opnået uddannelse indenfor ledelse

    Nedenstående liste indeholder en række eksempler på de uddannelser, som defineres, som tilsvarende lederuddannelser. Har man gennemført eller er planlagt til at gennemføre en af disse uddannelser, kan uddannelsen potentielt være kompetencegivende. Hvorvidt uddannelsen kan træde i stedet for ovenstående vil dog afhænge af en individuel vurdering heraf. Samtidig kan der i nogle tilfælde være mulighed for meritoverførsel fra tidligere uddannelse.

    Masteruddannelse: Master Public Governance (MPG), Master Public Administration (MPA), Master of Business Administration (MBA-Henley), Cand. merc. organisation og ledelse, strategi og ledelse, styring og ledelse

    Diplomniveau: HD ledelse, organisation & ledelse 

    Grundlæggende lederuddannelse: Kursus i offentlig ledelse, som generelt betragtet kan ikke erstatte en kompetencegivende lederuddannelse, men at KIOL ud fra en individuel vurdering i direktionen kan aftales som alternativ dertil.

    Der kan være en række faktorer, som betyder, at man som leder kan være undtaget fra deltagelse i en kompetencegivende lederuddannelse, såfremt man har et individuelt ønske herom. Disse faktorer er listet nedenfor:

    • Har gennemført en tilsvarende lederuddannelse (se ovenfor), hvor det er vurderet, at uddannelsen er relevant og tilstrækkelig ift. stillingen*
    • Er i opsagt stilling
    • Har indgået aftale om fratrædelse

    Fravalg af lederuddannelse følges op af anden individuel kompetenceudvikling og dokumenteres i.f.m. LUS.

    *Alle ledere, der har afsluttet en for ledelsesniveauet passende uddannelse, vurderes individuelt om uddannelsen stadig er relevant og ikke for gammel, eller om det er relevant at følge modulet ”Det personlig lederskab” på diplom-niveau. Og at der løbende (også efter afsluttet lederuddannelse) tilføjes nødvendig efteruddannelse.

    Læs mere

    Diplom i ledelse (UCSyd.dk)