Dialogkort til værdierne
Her på siden kan du læse om dialogkortene, der er lavet, så I let kan tale om værdierne i jeres arbejde. Hvis I ikke har et sæt, kan I kontakte HR.
Tal om værdierne i jeres arbejde
Dialogkortene kan du bruge til at tale om hvordan værdierne viser sig i jeres arbejde. Kortene kan bruges som et enkelt og effektivt redskab til at skabe refleksion, samtale og fælles forståelse – både i ledergrupper, teammøder og 1:1-samtaler.
Hvert kort tager udgangspunkt i én af vores fire værdier: ambitioner, resultater, fællesskab og dialog. Kortene indeholder spørgsmål om, hvordan værdierne opleves og omsættes i praksis.
Kortene kan bruges til at:
- starte en samtale om kultur og samarbejde.
- skabe fælles retning og forståelse i teamet eller i jeres TRIO.
- styrke refleksion og udvikling i ledelsen.
Uanset om du har 10 minutter eller mere tid, kan dialogkortene bruges til at skabe refleksion og fælles forståelse i teamet. Du vælger selv tempo og format – med kortene er det nemt at komme i gang.
Som leder kan du vælge, at dine medarbejdere bare trækker frit fra bunken, men du kan også sætte rammen om en specifik værdi, hvis du mener, der er behov for at arbejde i dybden med den. Vælg det, der passer til jeres situation og tid. Det vigtigste er, at værdierne bliver noget, I taler om og arbejder med sammen.
Hvis I ikke har dialogkortene I jeres afdeling, kan I få dem ved at henvende jer til HR@haderslev.dk.
Se også
Kontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal