Stillingsopslag med værdierne
Hvis du skal lave et stillingsopslag, er det vigtigt at beskrive kulturen og det team, man bliver en del af. Her på siden får du inspiration til, hvordan du kan bruge værdierne til det.
Sådan skriver du om vores værdier i dine stillingsopslag
Når du skriver et stillingsopslag, har du mulighed for at give ansøgeren et indblik i kulturen på arbejdspladsen og dermed i, hvad det vil sige at være en del af Haderslev Kommune. Vores værdier er ikke bare ord – de afspejler den måde, vi arbejder og samarbejder på.
Har du brug for hjælp, kan du altid kontakte HR på job@haderslev.dk
Følg de enkelte trin til at få beskrevet jeres kultur ud fra værdierne
kljjjlækælk klælkælk kælkælkælkæl
kjælæl
jlkjkj
Beskriv kort, hvordan I arbejder sammen i jeres team eller afdeling. Brug værdierne som inspiration:
- Tør I tænke nyt og sigte højt? (Ambitioner).
- Skaber I resultater sammen og sætter handling bag ord? (Resultater).
- Arbejder I på tværs og spiller hinanden gode? (Fællesskab).
- Har I en åben og respektfuld dialog – også når I er uenige? (Dialog).
Læs værdierne igennem og brug de udsagn, som beskriver adfærden og dermed kulturen bedst i jeres afdeling.
Brug eksempler fra hverdagen. Gør det, så værdierne ikke bare bliver floskler eller en opremsning, men i stedet beskrevet i konkret adfærd. Det kan være:
- Hvordan I samarbejder med borgere eller eksterne partnere.
- Hvordan I arbejder med udvikling og forbedringer.
- Hvordan I som team støtter hinanden og deler viden.
Tænk over, hvilken type medarbejder I søger, og hvordan jeres værdier kan være relevante for vedkommende. Brug formuleringer som:
- “Hos os får du mulighed for at…”
- “Vi lægger vægt på…”
- “Du bliver en del af et team, der…”
Hvis du synes, det er svært, så prøv at tage den adfærd, du har udvalgt og spørg Copilot, om den kan hjælpe dig med at skrive det ind i stillingsopslaget. Husk at være kritisk over for dens bud, så vurder om teksten fortæller det, den skal og er i samme tone som resten af opslaget.
Du behøver ikke nævne alle fire værdier hver gang. Vælg dem, der passer bedst til stillingen og teamet. Det vigtigste er, at teksten føles ægte og relevant.
Kontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal