Gå til hovedindhold
Arbejdsmiljø

Skærmbriller

Har du brug for skærmbriller til at kunne udføre dit arbejde? Læs om, hvordan du kan få tilskud til dem.

Indhold

    Har du brug for skærmbriller?

    Hvis du arbejder meget foran en computerskærm og oplever synsproblemer, kan du have ret til skærmbriller betalt af din afdeling.

    Ofte stillede spørgsmål om skærmbriller

    Du kan få skærmbriller, hvis:

    • Du arbejder ca. 2 timer eller mere dagligt ved en skærm – også hvis du arbejder hjemme.
    • Du oplever synsproblemer, som ikke skyldes dårlig belysning eller indretning.
    • En synstest viser, at du har behov for særlige briller til skærmarbejde.

    Desuden skal du også vide, at:

    • Synstesten skal foretages af en optiker eller øjenlæge og betales af kommunen.
    • Brillerne skal være nødvendige for dit arbejde – ikke til privat brug.
    • Har du allerede briller eller kontaktlinser, der fungerer til skærmarbejde, gives der ikke tilskud.
    1. Tal med din leder, hvis du oplever synsproblemer ved skærmarbejde.
    2. Din leder rekvirerer en rekvisition. Det skema finder du længere nede på siden.
    3. Du får foretaget en synstest hos den valgte optiker.
    4. Hvis der er behov, får du skærmbriller med tilskud.

    En skærmbrille er en brille til brug for skærmarbejdet. Du må derfor acceptere at tage brillen af til andre opgaver i arbejdet. Skærmbriller har derfor normalt enkeltstyrkeglas.

    Ved visse kombinerede arbejdsopgaver kan det imidlertid være nødvendigt med flerstyrkeglas. Det gælder fx, hvor skærmarbejde udføres samtidig med andre opgaver, der kræver en anden synsafstand. Den vurdering laves i samarbejde med din leder.

    Enkeltstyrkeglas: 800 kr. (inkl. stel, glas og synstest)
    Flerstyrkeglas: 2.300 kr. (inkl. stel, glas og synstest)

    Hvis du vælger et stel, der koster mere end tilskuddet, betaler du selv forskellen.

    Haderslev Kommune har aftaler forskellige optikere. Her under kan du se en liste med dem og ved at trykke på dem, kan du hente deres revisionsskema, som du skal udfylde for at få refusion. 

    Du må gerne vælge en optiker i en anden by – tilskuddet er det samme.