Gå til hovedindhold
Arbejdsmiljø

Valg af arbejdsmiljørepræsentant

Her på siden kan du læse om, hvordan I afholder valg af jeres arbejdsmiljørepræsentant.

Indhold

    Hvor ofte skal I vælge en arbejdsmiljørepræsentant?

    Arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) vælges hvert andet år. Valget skal være afsluttet senest den 31. oktober i ulige år, og den nye AMR starter 1. januar i det efterfølgende lige år.

    Hvem kan vælges og hvem kan stemme?

    • Du kan stille op som AMR, hvis du har været ansat i Haderslev Kommune i mindst 6 måneder.
    • Alle medarbejdere i den afdeling eller det arbejdsområde, som arbejdsmiljøgruppen dækker, kan stemme.
    • Ledere kan ikke deltage i valget.
    • Elever må gerne stemme, men de kan ikke selv vælges som AMR.
    • Både organiserede og uorganiserede medarbejdere kan stille op og stemme.

    Sådan foregår valget

    Den nuværende arbejdsmiljøgruppe står for at gennemføre valget.

    Det gøres ved at man: 

    Orientering

    Orienterer om det forstående valg til kollegerne fx på mail, personalemøde og opslagstavle. 

    Orienteringen skal indeholde informaion om: 

    • Frist for, hvornår man senest skal melde sig, hvis man vil stille op til valget. 

    Efter fristen for at melde sin opstilling til AMR, skal den nuværende arbejdsmiljøgruppe orientere om selve valget. 

    I orienteringen til valget skal I huske at fortælle om: 

    • Hvornår skal man stemme?
    • Hvordan stemmer man?
    • Hvem har stemmeret?
      • Læs mere om dette i LokalMED-aftalen i bilag 3. 

    Husk at lederen ikke må deltage under selve valghandlingen. Derfor er det ofte den afgående AMR, der står for valget. 

    Der findes ingen lovbestemte regler for håndtering af stemmelighed ved valg af arbejdsmiljørepræsentant. HR anbefaler følgende fremgangsmåde, som bygger på almindelig praksis:

    1. Omvalg

    Hvis der opstår stemmelighed i første valgrunde, afholdes en ny afstemning mellem de to kandidater med lige mange stemmer.
    Det anbefales, at begge kandidater kort præsenterer, hvordan de vil repræsentere alle medarbejdere på arbejdspladsen, inden omvalget.

    2. Lodtrækning

    Hvis omvalget også ender uafgjort, foretages lodtrækning mellem de to kandidater.
    Lodtrækning er en anerkendt og fair metode ved personvalg.

    Eksempel på lodtrækning

    Kandidaterne trækker skiftevis fra en pose med to sedler – én med teksten valgt og én med ikke valgt.
    Den kandidat, der trækker valgt, bliver udpeget som AMR.

    Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at hele processen dokumenteres og gennemføres med gennemsigtighed og respekt for alle involverede.

    Når valget er afgjort, skal navnet og mail på den valgte AMR sendes til arbejdsgiveren via mail: arbejdsmiljo@haderslev.dk. Det skal gøres senest den 31. oktober i ulige år. 

    Hvis den valgte AMR allerede har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, skal I også sende beviset på det med. Hvis vedkommende ikke har uddannelsen, skal den tages inden for de første 3 måneder. 

    Se datoer for uddannelserne her.

    Hvis den valgte AMR er organiseret, skal valget også meldes til den faglige organisation.

    Hvis AMR er fraværende i længere tid

    Hvis den valgte AMR fx går på barsel, orlov eller er syg i mere end 4 måneder, bør der vælges en ny AMR, som varetager rollen i fraværsperioden.

    I Haderslev Kommune ønsker vi, at alle arbejdspladser med mindst 10 medarbejdere har en aktiv arbejdsmiljørepræsentant.