Gå til hovedindhold
Hjælp til alle

Kørsel i egen bil

Som ansat kan du få skattefri kørselsgodtgørelse, hvis du bruger din egen bil til erhvervsmæssig kørsel. Det gælder fx kørsel mellem arbejdspladser eller ud til borgere. Kommunens egne biler skal dog benyttes, hvis det er muligt.

Indhold

    Indberetning af kørsel

    Du indberetter selv din erhvervsmæssige kørsel i MinLøn Appen (alternativt via Medarbejdernet).

    Erhvervsmæssig kørsel er fx:

    • Kørsel mellem arbejdspladser
    • Kørsel ud til borgere

    Kørsel mellem din bopæl og dit faste arbejdssted er ikke erhvervsmæssig og skal derfor ikke indberettes via kommunen. Den type kørsel skal du i stedet selv indberette via SKAT.

    Når du har indberettet din kørsel, godkender din leder kørslen, hvorefter beløbet udbetales med din løn. Hvis din leder godkender efter lønkørslen, sker udbetalingen først ved næste lønudbetaling.

    Du kan indberette kørsel 18 måneder tilbage - dog kun for forhenværende år.

    Sådan indberetter du i MinLøn Appen

    1. Vælg Kørsel
    2. Tryk på Indberet-ikonet
    3. Udfyld:
      • Fra og til adresser
      • Eventuelle via-punkter
      • Dato for kørsel
      • Type af kørsel (Vælg 916 Lav takst, medmindre du har kørselsbemyndigelse)
      • Nummerplade
      • Formål med kørslen

    Merudgiftsprincippet

    Merudgiftsprincippet handler om, at du kun kan få kørselsgodtgørelse for den del af din kørsel, der ligger ud over din normale transport mellem hjem og arbejde.

    Det betyder, at hvis du fx kører direkte fra din bopæl til et midlertidigt arbejdssted, og den rute overlapper med din normale tur til dit faste arbejdssted, så skal den del af ruten ikke medregnes i den skattefri kørselsgodtgørelse.

    Hvorfor er det vigtigt?

    Merudgiftsprincippet sikrer, at du kun får godtgørelse for den ekstra kørsel, du har i forbindelse med dit arbejde – og ikke for den daglige transport, som du selv skal dække og indberette via SKAT.

    Hvornår skal du aktivere det?

    Du skal aktivere merudgiftsprincippet i MinLøn Appen, hvis din bopæl indgår i den rute, du kører i forbindelse med arbejdet. Når du har klargjort appen korrekt, vil den automatisk trække den normale rute fra, så du kun får godtgørelse for den ekstra distance.

    Sådan klargør du appen

    1. Gå til Indstillinger (tandhjulet på forsiden)
    2. Vælg Mine adresser
    3. Udfyld din bopælsadresse og arbejdspladsadresse
    4. Sæt flueben ved Merudgiftsprincippet

    Hvis du indberetter kørsel via Medarbejdernet, skal du selv trække kørsel mellem bopæl og arbejdssted fra manuelt.

    Kørselsbemyndigelse (kørsel med høj takst)

    Medarbejdere, der opfylder visse kriterier, kan få kørselsbemyndigelse og dermed ret til at indberette kørsel med høj takst.

    Kriterier

    • Du kører gennemsnitligt minimum 3 dage om ugen
    • Kørslen er borgerrelateret (ikke møder om borgere)
    • Du kører minimum 2.500 km årligt i egen bil

    Alle tre kriterier skal være opfyldt.

    Sådan søger du om kørselsbemyndigelse

    Kørselsbemyndigelsen er personlig og gælder kun den kørsel, den er udstedt til.

    Elevers kørsel til og fra skole

    Elever (fx kontor- og SOSU-elever) skal ikke indberette kørsel til og fra skole i appen. Denne kørsel bliver automatisk udbetalt via lønsystemet.

    Kørsel til og fra skole dækker bopæl til skole og skal ikke indberettes via SKAT.

    Læs mere

    Ansøgning om kørselsbemyndigelse (Word)