Gå til hovedindhold
Leder

LUS for ledere

Alle ledere skal til LUS en gang i året. På siden her kan du læse mere om, hvad en LUS indeholder og hvordan du som leders leder afholder LUS.

Indhold

    Leder Udvikling Samtaler

    I Haderslev Kommune holder vi Leder Udvikling Samtaler (LUS) en gang om året.

    LUS er en struktureret dialog mellem leder og leders leder. Samtalens formål er at fremme lederens udvikling, trivsel og motivation. LUS skal skabe et rum for åben og konstruktiv dialog om lederens arbejdsopgaver, samarbejde, trivsel og fremtidige mål.

    LUS er en gensidig forpligtelse mellem leder og leders leder. De årlige LUS er et godt sted at bygge bro mellem organisationens behov og dine ønsker som lederen.

    LUS for ledere

    • En anledning til at overveje og få indflydelse på din egen faglige og professionelle udvikling
    • En mulighed for at have en fokuseret samtale med din leder omkring egen udvikling
    • En mulighed for at tale med din leder om, hvordan din aktuelle livssituation kan have
      indflydelse på arbejdet og ønsker til fremtidige muligheder på arbejdspladsen
    • En anledning til at få feedback på egen faglighed og værdi på arbejdspladsen

    Som leder kan du forberede dig til LUS-samtalen ved at:

    1. Udfyld spørgeskemaet, du har fået tilsendt via Evovia. Dine svar danner rammen for samtalen.
    2. Reflektere over din nuværende arbejdssituation: Tænk over dine opgaver, samarbejde, trivsel og eventuelle udfordringer.
    3. Identificere dine udviklingsbehov: Overvej hvilke kompetencer du gerne vil udvikle, og hvilke mål du har for dit fremtidige arbejdsliv.
    4. Gennemgå tidligere LUS-aftaler: Se på de aftaler, der blev lavet ved sidste LUS, og vurder, hvordan du har arbejdet med dem.
    5. Forberede konkrete eksempler: Hav eksempler klar på situationer, hvor du har oplevet succes eller udfordringer, som du gerne vil drøfte.
    6. Tænke over dine ønsker og forventninger: Overvej, hvad du gerne vil opnå med samtalen, hvilke spørgsmål/emner du særligt gerne vil snakke om, og hvilke spørgsmål du har til din leder.

    Forberedelse til leders leder

    • En anledning til at aftale en retning for lederens udvikling med udgangspunkt i den overordnede strategi, lederens ønsker og de potentialer, du ser hos lederen.
    • En mulighed for strategiske overvejelser omkring udviklingen af arbejdsopgaver og kompetencer på arbejdspladsen
    • En mulighed for at indsamle den viden og feedback, lederen har om organisationen
    • En mulighed for at styrke tryghed og tillid i relationen mellem dig og din leder.
    • Giv en samlet orientering omkring LUS-forløbet til din ledergruppe før opstart. (herunder at spørgeramme og handleplan gennemføres i systemet Evovia).
    • Gennemgå lederens tidligere LUS-aftaler og status på disse.
    • Udsend spørgerammen til din leder via Evovia. Sørg for at gøre det i god tid, så lederen kan nå at svare på spørgsmålene inden samtalen. 
    • Overvej, om standardspørgerammen er passende for jer, eller om du ønsker at udvide den med ekstra spørgsmål. Fx så I lokalt kan arbejde med aktuelle temaer, som bygges ind i Evovia spørgeguiden til dit specifikke lederteam. Du har også mulighed for at fjerne spørgsmål for at gøre spørgerammen kortere – dog vil der være enkelte spørgsmål, der er obligatoriske i spørgerammen. Evovia kan være behjælpelig med den praktiske del.
    • Sørg for at lederne er informeret om samtalens formål og indhold.
    • Indkald i god tid (2-4 uger før) og sæt god tid af til samtalen (1-1½ time).
    • Book et lokale, der er velegnet til en personlig snak, gerne med skærm, så I kan arbejde i Evovia undervejs.
    • Skab en tryg og åben atmosfære.
    • Åbn Evovia og sæt det på skærmen, så I begge kan se.
    • Vis, at du tager samtalen alvorligt ved at være forberedt.
    • Start med at spørge lederen, hvilke områder han/hun ønsker at fokusere på.
    • Vær opmærksom på at samtalen handler om lederen og dennes udvikling.
    • Tal kun 20% af tiden. Lad din leder stå for det meste af talen.
    • Når I været igennem dialogtemaerne, runder du samtalen af ved at spørge, om der er andet, I skal omkring, inden I går til handleplanen (Mål og fremtid).
    • Skriv aftaler ned i feltet ’Mål og fremtid’ i Evovia og følg op (referatet er leders leders ansvar) Husk tydelige roller og ansvar for punkterne i handleplanen

    Erfarne ledere vælger ind imellem at tage LUS som walk-n-talk. Vælger du denne form, kan du printe lederens svar ud, så du har dem ved hånden på turen. Vær opmærksom på, at du i så fald skal afsætte tid efterfølgende til at få skrevet referat og handleplanen ind i Evovia.

    Opfølgning:

    • Dokumenter aftaler og handleplaner. (Dette gøres i Evovia)
    • Følg op på aftalerne løbende. (I vil automatisk få remindere fra Evovia)
    • Sørg for at lederen får den nødvendige støtte til at opnå de aftalte mål.
    • Evaluer din egen præstation efter hver samtale, hvad gik godt/dårligt

    Læs mere

    Vejledningen og spørgerammen til din LUS
    Vejledningen og spørgerammen for LUS til leders leder