3-i-1 i Evovia
Her på siden kan du læse om, hvordan du sikrer, at dine medarbejdere og team er rigtigt oprettet til, når 3-i-1 undersøgelsen kører i starten af 2026. Du skal tjekke, at dit team er registreret korrekt senest den 30. november 2025.
Din opgave som leder i Evovia før 3-i-1 undersøgelsen
Inden den 30. november 2025, skal du have tjekket, at dine medarbejdere er rigtigt oprettet og tildelt det rigtige team i Evovia.
Hvis dit team ikke er korrekt opdateret, risikerer du, at
- medarbejdere ikke modtager spørgeskemaet
- resultaterne bliver misvisende
- du/vi skal bruge tid på manuel opfølgning.
Vidste du at
Du kan uddelegere opdateringsarbejdet til en anden medarbejder ved at give en sekretæradgang inde i systemet. Læs hvordan du giver sekretæradgang her (Evovia.dk).
Vigtigt nyt: Automatisk opdatering af medarbejdere
Evovia er nu delvist integreret med Silkeborg Data (SD). Det betyder at du som leder, ikke længere skal oprette eller slette medarbejdere manuelt i Evovia. Medarbejdere tilføjes og fjernes automatisk, når de oprettes eller slettes i SD. Din opgave er derfor kun at sikre, at medarbejderne er tilknyttet det rigtige team.
Trin-for-trin guide: Sådan opdaterer du dit team
For at logge ind, skal du:
- Gå til Evovia
- Indtast aftalenummer: 102920 samt dit personlige brugernavn og adgangskode.
Nu skal du finde dit team, det gør du ved at:
- Find dit team i venstre side under 'Hovedorganisation'. OBS: Det er kun de teams der ligger under “Hovedorganisation”, der skal opdateres inden 3i1-undersøgelsen.
- Klik på det team du vil opdatere.
Nu skal du gennemgå medarbejderlisten ved at:
- Tjek om alle medarbejdere i teamet er korrekte.
- Du kan sammenligne med din medarbejderliste i Personaleweb i Silkeborg Data.
Står der medarbejdere, som er registreret til at være i dit team, som ikke er det, skal du fjerne dem. Det gør du ved at:
- Klik på det lille ”-” ude til højre for den medarbejder du vil fjerne fra teamet.
- Medarbejderen fjernes nu fra teamet (slettes ikke fra systemet).
- Du kan se en udførlig vejledning her: Fjern medarbejder fra team (Evovia.dk).
Kan du se, at der er medarbejdere, der mangler på listen i dit team, skal du gøre følgende:
- Brug søgefeltet i højre side til at finde medarbejderen.
- Tryk på det lille ”+” ud for medarbejderen, for at tilføje dem til dit team.
- Du kan se en udførlig vejledning her: Tilføj medarbejder til team (Evovia.dk)
- Hvis du ikke kan finde den medarbejder, du søger efter kan du kontakte Evovia på deres gratis support på mail: support@evovia.dk eller telefon: 86 75 12 42.
Hjælp og support
Hvis du ikke kan finde en medarbejder, eller er i tvivl om hvordan du skal gøre, så kontakt Evovia support på:
- Mail: support@evovia.dk
- Telefon: 86 75 12 42 (alle hverdage, 9-15)
Hvis din organisationsstruktur ikke er korrekt (fx hvis dit team er navngivet eller placeret forkert, du ikke er registreret som leder, eller du mangler adgang til et team), så kontakt HR på evovia@haderslev.dk.
Læs mere
Evovia.dkKontakt HR
Mail
hr@haderslev.dk
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 4. sal
Få support fra Evovia
Telefon
86 75 12 42
Aftalenummer
102920
Evovia svarer og hjælper med alle spørgsmål i forhold til systemet.