Aktindsigt i Familierådgivningen
Her på siden finder du en guide til, hvordan du som medarbejder i Familierådgivningen skal håndtere en anmodning om aktindsigt.
Ansøgning om aktindsigt
En anmodning om aktindsigt er en direkte anmodning jf. Forvaltningslovens kapitel 4. Hvis du som rådgiver modtager en anmodning om aktindsigt, bør du følge denne guide.
Hvordan skal en anmodning om aktindsigt håndteres?
Når du har en anmodning om aktindsigt, er det vigtigt, at du bruger ansøgningsskemaet til aktindsigter. Hvis ikke dette virker, skal du sende en mail med oplysninger på barnet, og hvem der anmoder om aktindsigt, til vores hovedpostkasse: familieraadgivning@haderslev.dk.
Umiddelbart bedes der som udgangspunkt altid om aktindsigt i hele sagen – men af og til bedes der også om en specifik periode i sagen.
Overlevering af specifikke dokumenter behandles ikke som en aktindsigt
En anmodning om overlevering af specifikke dokumenter i en aktiv sag, fx fra anden myndighed med samtykke fra borgeren behandles ikke som en aktindsigtsanmodning, men anses at være en del af sagsbehandlingen. Det er den primære socialrådgiver, eller tidligere rådgiver i lukkede sager, som ekspederer henvendelsen.
Modtages der henvendelser om overlevering af dokumenter i en sag der er lukket, hvor primær rådgiver ikke længere er ansat, vil sekretariatet sammen med faglig leder ekspedere henvendelsen.
Samtykke
Husk altid, at der skal være et samtykke fra borgeren til overlevering af dokumenter til anden myndighed/samarbejdspartner m.v. og husk som altid at journalisere i DUBU, hvad der er overleveret og til hvem, og at borgerens samtykke også fremgår i sagen.
Spørgsmål?
Skulle du have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet i Familierådgivningen på mail: familieraadgiving@haderslev.dk eller telefon: 74 34 10 54.
Kontakt Familierådgivningen
Mail
familieraadgiving@haderslev.dk
Telefon
74 34 10 54
Adresse
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Indgang A - 2. sal