Gå til hovedindhold
Leder

Refusion ved sygefravær

Find information om, hvordan du som leder sikrer at få refusion, når din medarbejder er sygemeldt over længere tid.

Indhold

    Refusion ved medarbejderens sygemelding

    Som leder skal du være opmærksom på, at virksomheden kan få økonomisk refusion fra kommunen, når en medarbejder er sygemeldt i længere tid. Dette kræver, at du får registreret sygdom rettidigt og korrekt. Det betyder, at virksomheden kan få dækket en del af udgifterne til løn under sygdom, hvilket mindsker de økonomiske konsekvenser ved længerevarende fravær.

    Din opgave som leder

    Din opgave som leder er at sikre at din medarbejders fravær er registreret rettidigt og korrekt. Det er på baggrund af den data, din lønkonsulent får besked og sørger de for at søge refusion til din afdeling. 

    Samtidigt er det også vigtigt, at du orienterer din medarbejder og dennes forpligtelse til at deltage i sygedagpengeopfølgningen. Eksempelvis at udfylde oplysningsskemaer og møde op til obligatoriske møder. Hvis din medarbejder er raskmeldt, skal de stadig udfylde oplysningsskemaet og indsende det til Jobcenteret, fordi du ellers ikke vil få refusion for sygefraværet. 

    Du skal som leder være opmærksom på, at hvis din medarbejder ikke medvirker i sygedagpengeopfølgningen hos Jobcenteret, så stopper refusionens udbetalingen, ind til din medarbejder igen genoptager samarbejdet. Du skal som leder tilbyde din hjælp til at få udfyldt oplysningsskemaet, hvis din medarbejder har svært ved selv at gøre det.

    Hvis du på baggrund af medarbejderens manglende medvirken mister refusionen, har du mulighed for at modregne den i din medarbejders løn. 

    Kontakt Jura og Forhandling, hvis du har spørgsmål til det på personaleafdelingen@haderslev.dk

    Reglerne for refusion

    Hvis en medarbejder sygemelder sig, er det vigtigt, at de registreres korrekt, så I får refusion for den tid medarbejderen er fraværende. 
    Der vil generelt ikke blive udbetalt refusion for medarbejderens første 30 sygedage (arbejdsgiverperioden), men der er undtagelser. Det er vigtigt at få registreret sygefraværet samme dag, som medarbejderen melder sig syg, så I ikke overskrider fristen for ansøgning om refusion. Det er på baggrund af det registrerede fravær, lønkonsulenterne søger om refusion til jer.

    Arbejdsgiverperioden (de første 30 dage af sygefraværet) er ikke gældende for medarbejdere:

    • der har været ansat i Haderslev Kommune i mindre end 8 uger (uanset afdeling) 
    • der er timelønnede og har arbejdet mindre end 74 timer inden for de seneste 8 uger 
    • der har en godkendt § 56 aftale 
    • der har en fleksjobaftale 
    • der har graviditetsbetinget fravær 
    • der er på barsel – dog gives der først refusion fra 4 uger før forventet fødsel. 
    • der har udskudt orlov med løn 

    Der gives normalt ikke dispensation for forsinket anmeldelse af fravær, så er der anmeldt for sent bortfalder retten til refusion fra første dag. 

    Det er vigtigt, at I registrerer sygefraværet korrekt med den rigtige lønart. Ved en fuldtidssygemelding, skal I bruge lønart "790 - sygdom/sygedage". 

    Har du brug for hjælp?

    Hvis du er i tvivl om, hvordan I indberetter det korrekt i systemet, skal I kontakte jeres egen lønkonsulent eller skrive til lonteam@haderslev.dk

    Delvis sygemeldt

    Ved delvis sygemelding er det vigtigt at være opmærksom på, at medarbejderen skal være fraværende minimum 4 timer pr. uge, for at fraværet er refusionsberettiget. Såfremt der i en sygdomsperiode er en uge, hvor der er mindre end 4 timers fravær, stopper sygdomsperioden og en ny 30 dages arbejdsgiverperiode begynder ved medarbejderens næste sygedag.

    Registrering i lønsystemet

    Det er vigtigt, at I registrerer sygefraværet korrekt med den rigtige lønart. Ved en delvis sygemelding, skal I bruge lønart "526 – Nedsat tj.timer/delvis syg". 

    Har du brug for hjælp?

    Hvis du er i tvivl om, hvordan I indberetter det korrekt i systemet, skal I kontakte jeres egen lønkonsulent eller skrive til lonteam@haderslev.dk

    Hvis din medarbejder bliver sygemeldt under graviditeten, kan du søge refusion for lønudgifter fra første dag.

    Det er vigtigt at søge refusion allerede fra første fraværsdag eller hurtigst muligt, og at give besked om ændringer i fraværet med det samme. 

    Registrer rigtigt for at få refusion

    Det er meget vigtigt, at I får registreret sygefravær grundet graviditet med de korrekte lønart i systemet for, at vi får den rette refusion. 

    Lønkoderne kan du se her: 

    • 780 – Sygdom/sygedage hvis man er fraværende hele dagen grundet graviditetsgener
    • 527 – Nedsat tj.timer/delvis syg hvis man kun er syg nogle timer af dagen grundet graviditetsgener.

    Har du brug for hjælp?

    Hvis du er i tvivl om, hvordan I indberetter det korrekt i systemet, skal I kontakte jeres egen lønkonsulent eller skrive til lonteam@haderslev.dk

    Læs mere om refusion ved sygdom under graviditet på virk.dk

    Ressourceforløb

    Vær opmærksom på, at en medarbejder, der har opbrugt sin 22 ugers sygedagpengeret, overgår til ressourceforløbsydelse, medmindre Jobcentret vurderer at sygedagpengeperioden kan forlænges.  

    Har du spørgsmål til lønrefusion, kan du kontakte Lønteamet på lonteam@haderslev.dk