Attester, skabeloner og erklæringer i forbindelse med sygefravær

Leder indkalder til sygefraværssamtalen via e-Boks. Det er en god ide at orientere mundtligt om, at indkaldelsen kommer. Efter samtalen samles der op på, hvad der er blevet talt om og hvilke aftaler og konklusioner, man er nået frem til. Referatet sendes til medarbejderen og journaliseres i personalesagen i SD-personaleweb. 

Skabeloner til indkaldelse og referat findes i medarbejderens personalesag.

En friattest er en lægeerklæring, der dokumenterer, at din medarbejders fravær skyldes sygdom. 

Hvad er en friattest?

• En læge eller speciallæge udfærdiger attesten.
• Den indeholder en vurdering af, om din medarbejder er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
• Den må ikke indeholde diagnoser eller detaljerede helbredsoplysninger – kun en generel vurdering som fx: "NN skønnes uarbejdsdygtig pga. sygdom og forventet varighed af fraværet er...".
• Den kan kun udstedes, mens din medarbejder er helt eller delvist fraværende fra arbejdet.
• Der findes ikke en officiel blanket, men du kan bruge den skabelon, som er i Silkeborg Data.

Hvornår bruger du den som leder?

Som leder kan du anmode om en friattest:

• Tidligt i et sygdomsforløb, hvis du har behov for dokumentation fra første sygefraværsdag.
• Hvis medarbejderen er så syg, at vedkommende ikke kan deltage i en sygefraværssamtale fx om udfyldelse af en mulighedserklæring.
• Ved opsigelse, hvor der ikke er mulighed for dialog om tilpasning af opgaver.
• Ved mistanke om misbrug af sygefravær, dog med respekt for lovgivning og medarbejderens rettigheder. Hvis det er tilfældet, skal du som leder inddrage Jura og Forhandling i processen.

Hvordan bruges den?

• Anmodning: Du som leder beder medarbejderen om at fremskaffe en friattest.
• Lægebesøg: Medarbejderen kontakter sin læge, som vurderer og udfærdiger attesten.
• Aflevering: Medarbejderen afleverer attesten til dig inden for den svarfrist, du har sat.
• Betaling: Det er arbejdsgiveren, der skal betale for attesten.

Vigtigt at huske

• Ved drypvis fravær kan en friattest være relevant, men det anbefales at overveje en mulighedserklæring i stedet. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du kontakte Jura og Forhandling på personaleafdelingen@haderslev.dk. 

Mulighedserklæringen er en lægeerklæring, der bruges, når du som leder er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages for at hjælpe en syg medarbejder tilbage i arbejde – helt eller delvist, med eller uden tilpasninger.

• Kan bruges når som helst i et sygdomsforløb – også ved gentagne sygemeldinger.
• Indeholder ikke diagnoser, men beskriver medarbejderens funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.
• Udfyldes i samarbejde med medarbejder og sendes herefter til vurdering hos medarbejderens læge.

Hent skabelon til mulighedserklæring (PDF)
Eksempel: Mulighedserklæring ved hyppigt fravær (PDF)
Eksempel: Mulighedserklæring ved fuldt fravær (PDF)

Fastholdelsesplanen er et værktøj, der hjælper med at beskrive, hvad der skal til for at fastholde en medarbejder i arbejdet – enten forebyggende eller under et sygefravær.

• Bruges til at undgå sygemelding eller støtte en tilbagevenden til arbejdet.
• Indeholder ikke lægefaglige oplysninger – fokus er på arbejdspladsens muligheder og tilpasninger.
• Udarbejdes i dialog mellem leder og medarbejder.

Hent skabelon til fastholdelsesplanen (PDF)

Du kan sammen med din medarbejder ansøge om en § 56-aftale i medarbejderens bopælskommune.  

Rådfør dig altid med Jura & Forhandling, når du og din medarbejder skal ansøge om en § 56-aftale. Kontakt dem på personaleafdelingen@haderslev.dk.

For at være berettiget til en § 56-aftale, skal medarbejderen opfylde beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens § 30. 

Tilfælde hvor en § 56-aftale vil være relevant: 

• Din medarbejders sygefravær er forøget på grund af langvarig eller kronisk sygdom, og sygdommen medfører et fravær på mindst 10 dage om året. Dage med delvist fravær tæller også med i opgørelsen, hvis der er tale om et fravær på mindst 4 timer ugentligt.  
• Din medarbejder skal indlægges, have behandling eller genoptræning på grund af sygdom 

En §-56 aftale kan ikke indgås eller bruges til kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne. Det vil sige, at der ikke må være tale om en systematisk nedsættelse af den ugentlige arbejdstid.   

Aftalen gælder i op til to år ad gangen og er knyttet til det bestemte arbejdsforhold og den bestemte sygdom. Aftalen kan fornys, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.  

En §-56 aftale medfører ret til refusion fra første sygedag. 

Ansøg om en § 56 aftale her: DP 211 Aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om refusion af løn eller dagpenge under sygdom (borger.dk).

En optrapningsplan handler ikke kun om hvornår en medarbejder starter, men også hvordan. Planen laves i samarbejde med den sygemeldte, så tilbagevenden bliver realistiskbåde for arbejdspladsen og den sygemeldte, men samtidigt forebygger gensygemelding.

En god optrapningsplan bør indeholde

• Afgrænsede opgaver – start eventuelt med det overskuelige. Beskriv også, hvad medarbejderen ikke skal lave.
• Reduceret arbejdstid og krav – lav en realistisk progression.
• Reduceret ansvar – sænk barren uden at gå på kompromis med kvalitet.
• Efterværn – løbende opfølgning og justering.

Praktiske overvejelser

• Timetal og ugedage – fx 3 timer mandag, tirsdag, torsdag og fredag med hviledag onsdag.
• Tidspunkt på dagen – morgen eller senere afhængigt af opgaver.
• Pauser og rytme – planlæg små pauser eller miljøskifte, så energien holder.
• Visualisering – skriv planen ned, brug blokke eller tidslinjer.

Planen er et styrings- og evalueringsværktøj, så brug den aktivt til at følge op, justere og sikre en god progression.

Her kan du se et eksempel på en skabelon til en optrapningsplan (Word-dokument).

Ifølge funktionærlovens § 5, stk. 4 har arbejdsgiver ret til at anmode om en varighedserklæring efter 14 dages sygdom.

En varighedserklæring anvendes typisk i de tilfælde, hvor du har brug for et fagligt skøn over sygdommens varighed og det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at lave en mulighedserklæring.

Du kan som arbejdsgiver pålægge medarbejderen at kontakte sin læge, som så udfylder en varighedserklæring med et skøn over sygdommens varighed.

Attesten betales af arbejdsgiveren.

Hvis medarbejderen er syg i længere tid, end lægen har skønnet, skal der foretages en ny varighedserklæring/friattest.

Der findes ikke en officiel blanket, men du kan bruge den skabelon, som er i Silkeborg Data. 

Et Fast Track-forløb ved Jobcentret kan bruges i de tilfælde, hvor din medarbejder risikerer at være sygemeldt i mere end 8 uger. 

Læs mere om fast track-forløbet her.